Sedjanka - Stemmer Bygger Bro - Musikhuset Aarhus
Sedjanka

Stemmer Bygger Bro

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 30 minutter

Genre

#gratis#pop-rock#klassisk

Sal

Foyer Syd

Arrangør

Kor72

Følg Facebook Event

Forrygende bulgarisk folkesang 

Oplev bulgarske folkesange i forrygende nykompositioner sunget af det aarhusianske kvindekor, Sedjanka. Lad dig føre med af smukke og spændende klange, tætte intervaller og skiftende taktarter.

Sedjanka og dirigent Michael Deltchev har i 30 år bygget bro mellem musiklivet i Aarhus og den bulgarske musiktradition. Sedjanka har adskillige rejser til Bulgarien bag sig med koncerter og workshops, hvor der bliver arbejdet med den særlige sangteknik og klang, og koret er netop hjemvendt fra endnu en rejse med koncerter og worhshops i Sofia.

Koret ledes af dirigent Michael Deltchev.

Stemmer Bygger Bro i Festugen

Koncerten er en del af Stemmer Bygger Bro, der hylder fællessangen og alle de positive egenskaber, den bringer med sig. I løbet af Festugen kan du opleve nogle af byens mange dygtige kor og også selv stemme i og mærke alt det skønne, der sker, når vi synger sammen. Alle kan være med.

Se oversigt over alle arrangementer her