
RAMA Festival
Det Jyske Musikkonservatorium
Gratis
VarighedCa. 10 timer
Genre#elektronisk#klassisk#pop-rock#gratis
SalMusikhuset
ArrangørStuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium
Endagsfestival med masser af original musik spillet af studerende på konservatoriet.
Er du nysgerrig på ny musik, eksperimenterende formater og nye talenter? Så er RAMA Festival noget for dig.
Det Jyske Musikkonservatorium slår Musikhusets døre op til den årlige RAMA Festival. Du kan møde musikken i alle afskygninger, når de mange dygtige studerende viser prøver på deres kunnen.
Den populære og studenterarrangerede festival er en årlig tilbagevende tradition, hvor du kan opleve en bred vifte af musik, installationer og performances præsenteret i både traditionelle og eksperimenterende koncertformater.
Alle koncerter til festivalen er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Hvis du vil være sikker på at få en plads til en bestemt koncert, anbefaler vi, at du kommer i god tid.
Udover musikken finder du små oaser, der inviterer dig til at tag et øjebliks pause i en blød stol omgivet af planter. Nyd en kop kaffe, en snack eller en forfriskning fra baren – alt sammen til overkommelige priser.
Glæd dig til ti stærke timer med masser af hyggeligt samvær og suveræn livemusik.
Programmet til årets festival bliver offentliggjort på festvivalens hjemmeside, så snart det er på plads.