SONO

Stemmer Bygger Bro

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 30 minutter

Genre

#gratis#pop-rock

Sal

Foyer Syd

Arrangør

Kor72

Følg Facebook Event

Anerkendt vokalgruppe gæster Musikhuset

SONO er en rytmisk vokalgruppe, der med stemmen som eneste instrument fortolker kendte numre indenfor genrer som pop, rock og elektronisk musik fra primært skandinaviske kunstere. På den professionelle rytmiske korscene er SONO en respekteret og anerkendt vokalgruppe, kendt for fede, groovy vokalarrangementer, human beatboxing og sublime solister.

Tilbage i 2009 vandt SONO den prestigefyldte og anerkendte konkurrence for kor ved Aarhus Vokalfestival, og i 2019 vandt koret guld i den professionelle korkonkurrence European Choir Games indenfor kategorien Grand Prix of Nations med dystende kor fra hele verden.

Gruppen har igennem årene optrådt med en række kendte artister, bl.a. Julie Maria, Tina Dickow og forsanger for Queen Machine’s Bjarke Baisner. SONO har udgivet 3 albums, senest albummet SONOrdic fra 2015, der dykker ned i det nordiske lydunivers. I 2019 dystede de i semifinalen i TV2’s “Danmark har talent”, og vokalgruppen gik i 2016 viralt online med en flashmob i Føtex Storcenter Nord. Videoen fik over 1 million afspilninger.

I selskab med SONO får man mulighed for at gå på opdagelse i et alsidigt musikalsk univers karakteriseret ved nærvær, legesyge, og overraskende lytteoplevelser. Genremæssigt spænder SONO vidt og kan både levere smukke ballader, ørehængende pop og upbeat rytmisk musik. En koncert med SONO er en oplevelse, som nogle vil foretrække siddende - lyttende; andre stående - dansende. Til koncerten her i Musikhusets Foyer er der plads til begge dele.

Stemmer Bygger Bro i Festugen

Koncerten er en del af Stemmer Bygger Bro, der hylder fællessangen og alle de positive egenskaber, den bringer med sig. I løbet af Festugen kan du opleve nogle af byens mange dygtige kor og også selv stemme i og mærke alt det skønne, der sker, når vi synger sammen. Alle kan være med.

Se oversigt over alle arrangementer her