Plakat for The Greek Passion

The Greek Passion

Den Jyske Opera

Pris

270-595 kr.

Varighed

Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause

Genre

#opera

Sal

Store sal

Arrangør

Den Jyske Opera

Følg Facebook Event

Oplev tidens mest aktuelle opera i Den Jyske Operas storslåede opsætning.

Lade dig bevæge af den overvældende musik ført an af Aarhus Symfoniorkester og op mod 60 operasangere på scenen.

Hele to operakor giver dig både musikalsk og dramaturgisk volumen til Bohuslav Martinůs storslåede og frygteligt aktuelle opera.

Flotte anmeldelser

Anmelderne er begejstrede efter premieren i Musikhuset.

”Det var ganske enkelt storslået!”

- Operamagasinet Ascolta

”Et mirakel af en opera”

- Søren Schauser, Berlingske

”Vi lever stadig i en verden, hvor nogle har det fedt, mens andre har for lidt og har det skidt. Uanset om man er kristen eller ej, er det værd at opleve The Greek Passion. For de værdier, den sætter til diskussion. Og for Martinůs spændende musik.”

- Thomas Michelsen, Politiken

Glemt opera er højaktuel

Efter at have været glemt i årtier er tjekkiske Bohuslav Martinus The Greek Passion fra 1961 nutidens mest aktuelle opera. Med sin rørende fortælling om en flygtningekrise og kristne værdiers relevans, opsættes The Greek Passion i dag verden over og har 23. august danmarkspremiere i Musikhuset.

Operaen sætter spørgsmålstegn ved kristne værdier, da et fredeligt lokalsamfund splittes af spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker eller ikke ønsker at hjælpe en gruppe flygtninge, der beder om asyl. Det hele forstærkes af, at landsbyen er i færd med at forberede det kommende passionsspil i forbindelse med påsken og derfor er landsbyens beboere tildelt roller som Jesus, Judas, Maria Magdalene mv. Hyrden, der spiller Jesus, bliver så opfyldt af sin frelser-rolle, at han ifølge byens overhoveder begynder at udgøre en fare, og de gør derfor alt for at stoppe ham…

1 af 6

Fra flugt til opera

Den russiske invasion, en graviditet uden for ægteskab og politisk modstand mod det iranske regime. De fire kvinder Olena, Zoya, Mali og Lida har alle flugten tæt ind på livet. De medvirker som statister i The Greek Passion og udfordrer dermed grænsen mellem fiktion og virkelighed.

Udstilling i foyeren

De fire flygtninges fortællinger udfoldes i fotoudstillingen MIDLERTIDIGHED, der er skabt i samarbejde med Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp. Her giver i alt 22 personer et indblik i deres skæbne, håb og drømme og åbner øjnene for mennesket bag en ubegribelig statistik på mere end 108 millioner mennesker på flugt på verdensplan. Udstillingen kan opleves mens forestillingen spiller i Musikhuset.

Operaen synges på engelsk med danske overtekster.

Gratis Introduktion

Der er gratis introduktion før hver forestilling. 

23. august
Lang introduktion 18.30-18.55, Lille sal
Kort introduktion 19.10-19.20, 2. balkon

24. august
Lang introduktion 14.00-14.25, Lille sal
Kort introduktion 14.40-14.50, 2. balkon

27. august
Lang introduktion 18.30-18.55, Lille sal
Kort introduktion 19.10-19.20, 2. balkon

Holdet bag

Dirigent: Andreas Hotz
Instruktør: Philipp Kochheim
Scenograf og kostumedesigner: Uta Fink Lysdesigner: Anders Poll

Medvirkende

Pastor Grigoris: Rhys Jenkins
Manolios: James Edgar Knight
Yannakos: Michael Ha
Katerina: Amira Elmadfa
Lenio: Stephanie Hershaw
Panait, hyrde: Norbert Schmittberg
Fotis, præst: Mikolaj Bonkowski
Kostandis: Andreas Winther
Ladas, præst: Erik Bekker Hansen
Archon/Gammel mand: Sten Byriel

Den Jyske Operas solister og et kor med op imod 50 medvirkende sangere, heriblandt Den Jyske Operas Kor og unge sangere fra TalentU
Aarhus Symfoniorkester

Virkeligheden møder kunsten

Den Jyske Opera, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp har indgået et nyt og ekstraordinært samarbejde med udgangspunkt i The Greek Passion. Sammen stiller de to nødhjælpsorganisationer og Den Jyske Opera skarpt på flygtningekriser. For med mere end 108 millioner mennesker på flugt verden over er der ingen tvivl om, at flygtningekriser forårsaget af krige, interne landekonflikter og klimaforandringer hører til én af vor tids største udfordringer.