Syng i den blå

Fællessang

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 1 time 15 minutter

Genre

#gratis

Sal

Caféscenen

Arrangør

Musikhuset

Følg Facebook Event

Fællessang fra Højskolesangbogen.

Alle er velkomne, når vi åbner dørene til et af Musikhusets mest populære gratisarrangementer.

Sangglade aarhusianere har i over 30 år samledes én gang om måneden for at synge fra Højskolesangbogen – eller bare den blå

Højskolesangbogen har gennemgået 19 redigeringer siden 1894 og er Danmarks mest solgte bog. De i alt  601 sange spænder lige fra salmer over traditionelle højskolesange til pop, viser, latin og rock.

Kom og syng med, når vi mødes og deler den danske sangskat.

Dørene til Musikhuset åbner en time inden arrangementsstart, og caféen er åben, så du kan købe kaffe, kage og smørrebrød.

Program

30. nov.
Marie Højlund, komponist og lydkunstner
Lasse Vestergaard Kobbersmed, pianist

Marie Højlund er komponist og lydkunstner – blandt andet med udgivelser under kunstnernavnet Marybell Katastrophy og Kh Marie. Sammen med Simon Kvamm vakte hun stor opsigt med nye fortolkninger af salmer i Aarhus Teaters Lyden af de skuldre vi står på, som vandt en Reumert og senere sammen med Den Sorte Skole i musikforestillingen Natten. Hun har tidligere været tilknyttet Tiger Tunes og The Overheard. Fra 2018 til 2019 var hun en del af den danske rockgruppe Nephew med hvem hun blandt andet optrådte på Roskilde Festivals Orange Scene og Smukfest i Skanderborg.

Marie akkompagneres af Lasse Vestergaard Kobbersmed, som er en alsidig pianist, der til daglig virker som organist ved Christianskirken i Aarhus. Han har desuden spillet en lang række kirkekoncerter og har benene solidt plantet i både højskolesang, salmesang og nutidens sange.

Medbring egen sangbog

Der er altid rift om Højskolesangbøgerne, tag derfor gerne din egen med.

Arrangementet er støttet af

Støtteforeningen FHH, der har doneret sangbøger til Musikhusets samling af den 19. udgave af Højskolesangbogen.

Spar Nord Fonden, som generøst bakker op om Musikhusets gratis arrangementer.