Ryan Adams
Heartbreaker '25 World Tour
390-440 kr.
VarighedCa. 2 timer og 30 minutter
Genre SalStore sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Suveræn solodebut fylder 25.
Ryan Adams indtager Musikhuset til en akustisk solokoncert, der hylder mesterværket og solodebuten Heartbreaker.
I 2025 er det 25 år siden den fremragende sangskriver smed sin ikoniske solodebut på gaden. Under titlen Heartbreaker ’25 World Tour fejrer Ryan Adams jubilæet alene på scenen i Store sal.
Med sange som Oh My Sweet Carolina, Come Pick Me Up og To Be Young (Is to Be Sad, Is to Be High) står albummet fra 2000 som en hjørnesten i Ryan Adams karriere og er højt værdsat af musikelskere verden over.
Sangskriver i verdensklasse
Siden debuten har Ryan Adams med magi i stemmen og lyst til at udfordre og eksperimentere beriget os med ikke færre end 29 albums og hundredvis af sange. Han bliver fremhævet som en af rockens mest talentfulde og dygtige sangskrivere og har været nomineret til en Grammy hele syv gange.
Han har grundlagt sit eget pladeselskab Pax Americana Recording Company. Og blandt andet fortolket og genindspillet hele Taylor Swifts album 1989, og gjort det samme med Bruce Springsteens Nebraska og Bob Dylans Blood on the Tracks.
Ryan Adams gæstede senest Musikhuset helt tilbage i 2011, hvor GAFFAs anmelder gav maksimale seks stjerner og kaldte aftenen for uforglemmelig.
Glæd dig til en sjælden mulighed for at høre sangene fra Heartbreaker live i deres fulde længe - krydret med udvalgte sange fra Ryan Adams’ omfattende og suveræne sangkatalog.
Hvis du vil høre, hvordan Ryan Adams lyder live og solo, kan du passende lytte til den fremragende Ryan Adams Live at Carnegie Hall.