Plakat for Per Chr Frost - mindekoncert

Per Chr Frost - mindekoncert

Pris

390-440 kr.

Varighed

Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Genre

#pop-rock

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Danmarks bedste sideman bliver hyldet og mindet af de største stjerner.

Peter AG, Sanne Salomonsen, Michael Falch, Poul Krebs, Lis Sørensen, Søren Sko, Kajsa Vala, Peter Vuust, Henning Stærk og Lars Muhl hylder guitaristen Per Christian Frost til et brag af en mindekoncert på hjemmebanen i Aarhus. 

Per Christian Frost har spillet med alt, hvad der kan kravle og gå i dansk musikliv. Nu ærer og hylder danske stjerner legenden med en kæmpe mindekoncert og et musikalsk tillykke med de 70 år, han ville ha’ rundet på netop denne dag.

Stjernernes favoritmusiker

Bag enhver stor artist står et godt bagland og – allerhelst – den bedste musiker, du kan opdrive. Sådan en var Per Christian Frost. Han var ikke bare en af landets ypperligste musikere. Han var lige så sympatisk, som hans guitarspil var eminent. Dét vil kollegerne hylde ham for til dén koncert, du ikke vil gå glip af. Det hele foregår i Musikhuset på Per Christian Frosts fødselsdag d. 30.10.2024, og listen af store, danske kunstnere, der går på scenen denne aften, er lang.

Husorkestret er Pers sidste orkester i en udvidet version, og der vil blive spillet sange, der har haft en stor betydning for de medvirkende – og for hovedpersonen selv - når vennerne tropper op og hylder ham i byen, hvor Per Christian Frost har haft så stor betydning.

Helt ny sang ser dagens lys

Overskrifterne er, som det altid har været med ham – kvalitet, nærvær og musikalitet fra absolut øverste hylde, og en ny sang, der aldrig nåede at blive udgivet, vil se dagens lys.

Guitaristen, bassisten, sangskriveren, produceren og solisten nøjedes ikke med at bakke andre musikalsk op i mere end fire årtier. Han nåede også at sætte sit aftryk med adskillige albums i eget navn, inden han ulykkeligvis gik bort. Og så var han også manden, som blev inviteret til at spille med B.B. King til en koncert i Aarhus i 1997.

Han har medvirket på næsten 200 albums, og du kender ham fra navne som Gnags, Sanne Salomonsen, Poul Krebs, Søren Sko, Lis Sørensen og mange andre, og de kunstnere er da også på plakaten denne aften, hvor en af dansk musiks store musikalske lyspunkter bliver velfortjent hyldet og mindet. I musikkens navn og Per Christian Frosts ånd.

Det bliver med garanti en aften, du ikke glemmer. Helt i Per Christian Frosts ånd går hele overskuddet til et godt kulturelt formål, som guitarhelten ville ha’ ønsket det.

Solister

Lis Sørensen
Peter AG
Sanne Salomonsen
Poul Krebs
Michael Falch
Søren Sko
Kajsa Vala
Peter Vuust
Henning Stærk
Lars Muhl

Band

Kristian Fogh: kapelmester & keys
Peter Dencker: keys
Morten Woods: guitar
Henrik ”SP” Poul: sen: bas
Henrik Møller: bas
Ena Egelund: kor
Lars Daugaard: trommer
Mads Michelsen: trommer
Michael Bladt: sax
Frederik Vuust: piano

Konferencier:
Carsten Holm