Mikkel Klint Thorius – VANVITTIGT

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Oplev det nye onemanshow fra Mikkel Klint Thorius. Reflekteret, relevant og befriende som altid.

I en tid der bevæger sig i dobbelt tempo, og hvor du konstant må tage stilling, har Mikkel Klint Thorius valgt igen at drage ud på landets scener, og på sin tour lægger han vejen forbi Musikhuset.

Efter Netflix udgivelsen Hvid Skyld kan du nu endelig opleve Mikkel Klint Thorius i Musikhuset med showet VANVITTIGT. Mikkel Klint Thorius er en ung mand med mange spørgsmål, og med showet bliver han endnu engang din bedste ven i nøden.

Upassende, uventet og hylende skægt

Han siger alt det højt, du ikke tør, så du slipper for selv at blive det sorte får i venneflokken. 

"Hvordan opfører man sig som en 'moderne mand'? Jeg vil virkelig gerne passe ind, men der sker så mange vanvittige ting hele tiden. Jeg vil bruge humoren til at forsøge at tilføre lidt mening."

Mikkel Klint Thorius

Humor kan sagtens komme fra uventet kant. Det beviser Mikkel Klint Thorius ved at vride komikken ud af emner som krænkelses- og offerkultur. Er det altid dem der råber højest, der får ret til sidst, og kan man dømme andre mennesker personligt, for noget de har gjort i deres professionelle virke? Hertil siger Mikkel Klint Thorius:

"Vi skal alle sammen mene noget om det hele, men helst mene det rigtige. Det er utopi, ja nærmest vanvittigt at tro, at vi alle sammen kan fremstå perfekte hele tiden."

Mikkel Klint Thorius

Skæv humor

Showet er klassisk stand-up - en ucensureret komiker og hans mikrofon. Forvent at grine ad emner du ikke troede indeholdt humor, og vær beredt på at gå derfra med lettet hjerte og fornyet kampgejst.

Så sæt en aften af til at give slip, give los og grine af alt det, der er VANVITTIGT.

Vi passer godt på dig i Musikhuset

Vi lever i en særlig tid, der gør det ekstra vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Klik her og læs mere om, hvad vi gør for at passe på dig og vores andre gæster.