Københavns Drengekor
Matthæuspassionen af Bach
180-360 kr.
VarighedCa. 3 timer og 10 minutter inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Oplev J.S. Bachs gribende påskefortælling i Symfonisk Sals fantastiske akustik.
Glæd dig til en sjælden mulighed for at følge Matthæuspassionens detaljerigdom og lade dig bevæge af musikkens malende beskrivelse af Jesu lidelse og død.
Johann Sebastian Bachs Matthæuspassion er et enestående og helt uomgængeligt værk i den klassiske europæiske musiktradition. Jesu lidelseshistorie i en dramatisk fortolkning, hvor bibeltekst, poesi og kompositoriske greb tilsammen løfter værket til overjordiske dimensioner i både udtryk og skønhed.
Bach komponerede sin Matthæuspassion til førsteopførelse på Langfredag i 1729 i Thomaskirken i Leipzig.
Passionen kræver to kor, to orkestre og seks solister og opføres i Symfonisk Sal af Københavns Drengekor, Camerata Øresund og solister under ledelse af domkantor og kapelmester Carsten Seyer-Hansen.
Kor fejrer 100 års jubilæum
Københavns Drengekor, der består af 60-80 veluddannede drengesangere og 30 professionelle mandskorsangere. Orkesteret består af nogle at Danmarks absolut bedste barokmusikere.
Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori fejrer 100-års jubilæum i sæson 2024/25. Koret er tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium, der er Københavns Kommunes sangskole. Her får drenge og piger i alderen 9-14 år professionel sangtræning som en integreret del af deres almindelige skolegang.
Derudover består Københavns Drengekor af et veluddannet mandskor, som er med med til at lægge den klanglige bund i musikken. Københavns Drengekor synger hovedsageligt klassisk musik, som er skrevet for netop drenge- og mandsstemmer.
Koret har en omfattende koncertvirksomhed i Danmark og har vundet internationalt ry med dets turnéer over det meste af verden.
Medvirkende
Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori
Camerata Øresund v/Peter Spissky
Solister:
Martin Vanberg, evangelist
Hannes Öberg, Jesus
Florian Dengler, bas
Helena Schuback, sopran
Sophie Haagen, alt
Conny Thimander, tenor
Carsten Seyer-Hansen, dirigent