Gustaf Ljunggreen og Emil de Waal

Med gæster

Pris

Gratis

Varighed

Ca. 1 time

Genre

#gratis#jazz

Sal

Caféscenen

Arrangør

Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra

Ljunggreen & de Waal med gæster

Improvisationen er i højsædet, og det er ikke til at sige, hvad der kommer ud af aftenernes kunstneriske møder, når trommeslager Emil de Waal og multiinstrumentalist Gustaf Ljunggreen indtager Caféscenen.

De to musikere har de sidste 25 år spillet på alle slags scener i hele verden– og nu er turen kommet til Aarhus. Duoen har altid været nysgerrig og arbejdet på tværs af genrer og med alverdens musikere. Ljunggreen og Waal får blandt andet besøg af saxofonisten Kati Brien og nogle af de andre musikere, de har spillet med i løbet af deres artist residency under Aarhus Jazz Festival.

Gustaf Ljunggreen og Emil de Waal har sammen udgivet tre album, der rummer et unikt musikalsk venskab. Det seneste album Stockholm København (2023) hylder musikernes hjembyer med instrumentale numre, hvor de legende bevæger sig mellem det akustiske, elektriske og elektroniske uden at lade sig begrænse af genrer og stilarter.

Koncerten er en del af Aarhus Jazz Festivals artist residency 2024, hvor musikerne Emil de Waal og Gustaf Ljunggren kan opleves i mange forskellige musikalske sammenhænge som gæstekunstnere på festivalen.

Line-up

Emil de Waal: trommer, slagtøj og elektronik
Gustaf Ljunggreen: strenge-, blæser-og tangentinstrumenter

Aarhus Jazz Festival i Musikhuset

Under navnet Musikhuset Swinger byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset traditionen tro indenfor til en hel uge med masser af jazz i alle afskygninger. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Festival fylder 13.-20. juli 2024  Musikhuset og resten af byen med de lækreste jazztoner fra danske og internationale musikere.

Programmet for Musikhuset Swinger og Aarhus Jazz Festival 2024 bliver offentliggjort løbende.

Se mere her