
Jens Jefsen
60-års jubilæum
Jubilæum fejres med ny gruppe
Jens Jefsen kan i 2025 fejre 60 års jubilæum som aktiv bassist. I den anledning er han dykket ned i det lokale jazzmiljø og har sammensat en ny gruppe, hvor erfaringen møder de bedste repræsentanter for den unge generation af jazzmusikere.
Jakob Sørensen spiller en smuk og melodisk trompet. Jacob Djursaa er en ung fremadstormende guitarist med energisk glød i sit spil. Dan Hjorth spiller følsomt piano med sans for øjeblikket og smukke harmoniseringer. Trommeslager John Riddell vil sammen med Jens Jefsen få det hele til at hænge sammen. Repertoiret er originale kompositioner og måske en jazzstandard.
Line up
Jakob Sørensen: trompet
Jacob Djursaa: guitar
Dan Hjorth: piano
John Riddell: trommer
Jens Jefsen: kontrabas
Musikhuset Swinger
Koncerten er blot en af mange oplevelser, du kan glæde dig til under Musikhuset Swinger, der en del af Aarhus Jazz Festival 2025. Her byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset indenfor til en hel uge med masser af jazz. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Programmet for Musikhuset Swinger og jazzfestivalen bliver offentliggjort løbende