Drømmebilleder
Aarhus Symfoniorkester: Ravelfestival
100-345 kr.
VarighedCa. 2 timer inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørAarhus Symfoniorkester
Tryllebindende toner og musikalsk trolddomskunst så levende, at man kan røre myten og fablerne, de er spundet af: Gå ikke glip af årets mest eventyrlige koncert med Aarhus Symfoniorkester.
Det skønneste eventyr, en temperamentsfuld gave til de allerbedste violinsolister – og impressionisme i alle regnbuens pastelfarver: Ravel er en komponist, der helt alene kan fylde et afvekslende og fantastisk koncertprogram.
Ma mère l’Oye er et eventyrligt værk – både bogstaveligt og i overført betydning. Ravel har sat folkeeventyrene i toner så nænsomt overdådige, at det er umuligt ikke at overgive sig.
Med Tzigane viser Ravel sigøjnermusikken i al dens vibrerende koloristiske temperament. Få værker udfordrer solisten mere, så vi har lagt det krævende værk i hænderne på Fedor Rudin, en af sin generations mest alsidige violinister.
I Daphnis og Chloë skildrer Ravel lysende solopgange, de fineste kærlighedsdanse og overstadige orgier af lyd. Tilsammen væver koncerten en række mægtige gobeliner af klang og farve, der ikke bare beretter om myter og eventyr – men også cementerer Ravels status som en af musikhistoriens mest bemærkelsesværdige komponister.
___
Samarbejdskoncert med Randers Kammerorkester
Dirigent
Dmitry Matvienko
Solist
Fedor Rudin
violin
Kor
ENSEMBLE EDGE
Værker
M. Ravel
Ma mère l’Oye
M. Ravel
Tzigane
M. Ravel
Daphnis et Chloe¨ – Suite nr. 1 & 2
Arrangør: Aarhus Symfoniorkester