Carl Emil Petersen
Solo
365 kr.
VarighedCa. 1 time og 50 minutter inkl. pause
Genre SalSymfonisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Carl Emil Petersen indtager Musikhusets Symfonisk Sal alene med sin guitar.
Storbypoeten Carl Emil Petersen har høstet masser af roser for sine akustiske solokoncerter. I efteråret 2024 drager han endelig ud i landet igen alene med sin guitar. En turné som tager ham forbi Musikhuset.
Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter med sange, som har cementeret ham som en af sin generations største sangskrivere herhjemme.
Til koncerten i Symfonisk sal tager han sit seneste album Skillelinjen med i bagagen.
★★★★★
”“Alt er båret af stærke melodier, intet er i nærheden af at være middelmådigt, her er intet fyld, på intet tidspunkt forsøger Carl Emil Petersen at spise sine følgere af med tomme kalorier. Tværtimod.”
- Jyllands-Posten
Glæd dig til at komme helt tæt på, når Carl Emil Petersen dykker ned i sit bemærkelsesværdige sangkatalog fra sine ti år på den danske musikscene. Et katalog, der rummer nyklassikere som København, Frit Land og Amager Forbrænding.
Solomagi i Musikhuset
Solokoncerterne står i kontrast til de storladne rockkoncerter, som Carl Emil Petersen spillede i forbindelse med albummets udgivelse. I efteråret 2024 vil sangene vise sig fra deres mest rå og ærlige side, når Carl Emil Petersen fremfører sangene i den form, de tog, da de blev skrevet derhjemme - med ham selv på guitar, på klaver, og med tekster, som kun han kan skrive.
”“Jeg holder virkelig meget af at spille mine solo shows. Hver aften er en ny oplevelse. Nogle aftener er det knappenålen der falder i guldsalen, og næste aften kan der være en løssluppen energi fra publikum som jeg responderer på. Det hele handler om at være til stede og skabe noget magi i rummet.”
- Carl Emil Petersen
Vær opmærksom på
Vi er i gang med at omdanne parken foran Musikhuset. Det betyder, at det i øjeblikket kun er muligt at benytte indgangen, som vender over mod Scandinavian Center Aarhus eller indgangen via Skovgaardsgade 2C.
Vi anbefaler derfor, at du kommer i god tid, da det kan betyde, at der opstår køer ved de to indgange. Vi beklager bøvlet og håber på din forståelse.