Anna David og AICK
Pop og soul - med sjæl
Aftenens dobbeltkoncert i Oasen står i poppens tegn. Glæd dig til Anna Davids skønne soulede stemme og popduoen AICK's dansevenlige pop.
Solisterne bakkes op af Musikhuset AllStars Orchestra, der binder koncerten sammen til en musikalsk helhed. Bandmedlemmerne er blandt nogle af Danmarks allerbedste live-musikere og håndplukket til Oasen.
Anna David
Anna David har i kraft af sin musik, sit lysende talent, sin smukke soulede stemme og stærke personlighed placeret sig solidt på musikscenens stjernehimmel. Hun blev i 2005 landskendt med singlen Fuck Dig, men havde allerede da ni år på bagen i musikbranchen.
Det var først, da Anna David i 2004 mødte producerduoen, nOOb, at hendes stemme og musikalske talent fik lov til at folde sig helt ud. Sammen havde de tre skabt en lyd, som har placeret Anna David på toppen af samtlige danske hitlister med sange som Chill og Når musikken spiller, som alle i den yngre generation har hørt i rotation på landets radiostationer.
Anna David har høstet masser af airplay samt guld- og platinplader for salg og downloads og har for længst manifesteret sig som popstjerne herhjemme. Anna David har en stor stemme og en stærk udstråling og med en altid nærværende performance, giver hun publikum en ganske unik oplevelse.
Lyt til Anna David og Græder ikke Mere her:
AICK
Før Annna David går popduoen AICK fra København på scenen. Gruppen er levereringdygtig i stor pop-musik præget af 80’er synths, hårdtslående trommer og knivskarp guitar i et univers af pop og dans. Deres sceneshow komme udover scenekanten med masser af god energi. De to kunstnere går også på scenen og spiller et par numre sammen. Lyt til AICK med nummeret Default her:
Gratis sommer i Musikhusparken
Musikhusparken er under forandring, derfor har vi skabt Oasen ved Spejlbassinet, hvor du kan droppe ind fra tidlig eftermiddag til sen aften og nyde god underholdning sammen med venner og familie. Alt sammen helt gratis.