Åbningskoncert: Aarhus International Piano Competition
med Gustav Piekut, David Munk-Nielsen og Valdemar Wenzel Most
Åbningskoncert med tre tidligere vindere af Aarhus International Piano Competition
Kom og oplev tre unge danske klaverløver udfolde sig, når Gustav Piekut, David Munk-Nielsen og Valdemar Wenzel Most skyder Aarhus International Piano Competition 2025 i gang på festlig vis. De vil både spille musik for to og seks hænder. Alle tre pianister er tidligere prisvindere i Aarhus International Piano Competition.
Konferencier Mathias Hammer – kendt fra blandt andet Den Klassiske Musikquiz – guider alle sikkert igennem hele konkurrencen. Følg resten af konkurrencen, find din favorit og vær med til at stemme om publikumsprisen.