Information vedrørende refusion
Hvis din forestilling er blevet aflyst eller flyttet, vil du altid modtage en informationsmail og/eller en sms fra Musikhuset med praktisk info.
Vi refunderer din billet således:
Billetter købt online på musikhuset.dk
Hvis du har købt dine billetter online, vil pengene automatisk blive refunderet til det betalingskort, som du har benyttet ved købet.
Hvis din ordre er mere end et år gammel, refunderes pengene til din NemKonto i stedet. Hvis vi har brug for oplysninger i den forbindelse, skal vi nok kontakte dig.
Bemærk: Har du betalt med et Mastercard, kan der gå flere uger, før du har pengene på din konto.
Billetter købt via telefon, med gavekort eller ved personligt fremmøde
Hvis dine billetter er købt igennem Musikhuset via telefon, ved fremmøde i vores billetsalg eller helt/delvist med gavekort, overfører vi pengene til din NemKonto. Hvis vi har brug for yderligere oplysninger, skal vi nok kontakte dig.
Hvis du har skiftet betalingskort
Skulle du have skiftet betalingskort, siden du købte billetten, kan vi stadig overføre pengene til det nye kort, hvis det er knyttet til samme bankkonto som det, du betalte billetten med.
Hvis du har skiftet bank
Har du skiftet bank, bedes du notere det under ”Bemærkninger” i det refusionsskema, vi har sendt ud til dig via aflysningsmailen.
Billetter til arrangementer, der er arrangeret af en ekstern arrangør
Hvis du har købt billetter til en forestilling, der er arrangeret af en ekstern arrangør, er det den eksterne arrangør, der har ansvaret for forestillingen og refusionen. Det vil dog i de fleste tilfælde være Musikhuset, der foretager eventuelle refusioner af billetter på vegne af den eksterne arrangør.
Hvis din forestilling flyttes
Hvis din forestilling er blevet udsat til en senere dato, får du tilbudt billetter til den nye dato. Hvis du er forhindret i at komme på den nye dato, kan du vælge at anmode om refusion af billetten via det refusionsskema, vi linker til i vores infomail til dig vedr. flytningen.
Bestillinger af mad eller drikke i café og brasserie
Har du bestilt mad eller drikke i vores café eller brasserie og betalt på forhånd, refunderes betalingen automatisk.
Refusionsfrist
Der er altid en refusionsfrist på tilbagebetaling af billetter – denne vil fremgå af din aflysningsmail fra os. Hvis fristen overskrides, kan billetterne ikke refunderes.
Refusionstid
Vi bestræber os på at refundere dine billetter indenfor 1-4 uger – forventet tilbagebetalingstidspunkt vil fremgå af din mail. Du skal selv holde øje med din bankkonto.