Filuren

Filuren er hjemsted for det producerende Teaterhuset Filuren.

Filuren præsenterer en række egne forestillinger, men lægger samtidig scene til gæstespil fra andre danske teatre. Filuren spiller børne- og ungdomsteater og har året igennem også en række skoleforestillinger.

Alle Filurens arrangementer og teaterforestillinger kan findes i kalenderen for Musikhuset eller her på siden, hvor vi har samlet alle børnearrangementer.

1 af 5

Om Filurens sal

Filurens sal er opbygget som en standard Black Box med løbegang hele vejen rundt og stoleopstilling med fald eller på fladt gulv.

  • 150 pladser
  • Ekstra udstillingsareal eller posterudstilling
  • God til skærmpræsentationer pga. manglende dagslysindfald
  • Ligger på "Strøget" mellem de to foyerer

Filurens unge, spirende talenter

Filuren har sin egen teaterskole, hvor børn fra 5-18 år hver uge prøver kræfter med den svære teaterdisciplin, samt en dramatiker-rugekasse, kaldet DramatikVærket, hvor unge dramatikere skriver forestillinger, som spilles af børn og unge.