Fordobling af huset skabte uanede muligheder

Byggeriet mod Skovgårdsgade har gjort Musikhuset til Nordens største. Den nye Symfonisk sal har samme mål som den i Wien med de berømte nytårskoncerter.

Tekst: Hans Petersen

Udvidelsen af Musikhusets glasfoyer i 2004 var endnu ikke færdig, før arbejdet med en langt større opgave gik i gang. En helt ny del blev bygget på, fordoblede huset, gjorde det til Nordens største musikhus og skabte helt nye muligheder. 

Igen var direktør Hans N. Hansen dynamoen bag det. 

”Jeg vidste, at Det Jyske Musikkonservatorium gerne ville ind på Store Scene. De manglede også lokaler, så jeg spurgte, om de kunne tænke sig at komme ned til os,” fortæller Hans Hansen. 

Vi fortæller historien, fordi Musikhuset Aarhus i august i år fylder 40 år. I den anledning genopfrisker vi nogle af de mange oplevelser og begivenheder, huset har lagt gulve og scener til. 

Flyttede det hele 

Konservatoriet havde til huse på Fuglesangs Allé i bygninger, som staten ejede. Hvis lærere og studerende rykkede til Musikhuset, kunne de bruge store scene i dagtimerne.  

Henrik Svane var chef og nåede at få accept fra København til en flytning, inden han gik af i 2003. Også souschefen på konservatoriet, Knud Aarup, var med. 

”Kulturdirektør i Aarhus Kommune, Kirsten Jørgensen, gav en hurtig accept af planerne, og da Svane rejste, blev Aarup konstitueret som chef. Det blev et godt samarbejde,” siger Hans N. Hansen. 

Da byggeriet stod klar i 2007, strømmede gæster fra kulturlivet i Norden til for at opleve det. Der fandtes ikke noget lignende på vores kanter. 

Der blev kræset 

17.000 kvadratmeter skulle gøres til 35.000 og 300 rum gøres til 500. Ideen var at samle konservatoriet, Aarhus Symfoniorkester og børneteatret Filuren i det nye byggeri.  

Der blev kræset for det nye. En symfonisk sal fik 1284 pladser og en ny rytmisk sal kunne rumme 465 siddende eller 1000 stående gæster. 

Oven i det kom en kammermusiksal med 100 pladser og lokaler til undervisning og træning for konservatoriet og Aarhus Symfoniorkester. Filuren fik en ny sal. 

Kun Den Jyske Opera blev der ikke plads til, så den må i dag leje sig ind og fortsat øve i lokaler i Frichsparken. Men forestillinger i Aarhus foregår i Store sal. 

Inspiration fra Wien 

”Vi ville lave det bedste, vi formåede, og i Wien findes den legendariske sal i Musikverein, hvorfra de berømte nytårskoncerter sendes i tv. En kopi kunne vi ikke lave, men vi tog til den østrigske hovedstad for at se på stedet og måle op. Vores største problem var højden i salen, men det lykkedes at skabe symfonisk sal i Aarhus med nøjagtig samme mål som Musikvereins,” forklarer Hans Hansen og tilføjer, at der blev gjort et stort arbejde for at skabe den bedst mulige akustik. 

Senest har den del af huset i 2021 fået en ny foyer takket være penge fra Salling-fondene, så nu er der blevet siddepladser og åbnet for servering og dermed bedre pauser. 

285 millioner kroner blev prisen for det samlede byggeri i 2007. Det holdt både budgettet og tidsplanen. 

Direktøren sagde stop 

Hans N. Hansen sagde jobbet som direktør op et år før, da han i 2006 havde haft chefposten i 10 år. 

”Jeg havde ikke overskud og kræfter til jobbet mere, og et par venner på min egen alder var døde. I de 10 år var jeg som oftest den første, der mødte efter rengøringspersonalet, og jeg deltog tit i arrangementer om aftenen, for eksempel til samvær med kunstnerne,” siger Hans N. Hansen, der er født i 1951 og var 55 år, da han forlod Musikhuset. 

To nøglepersoner fulgte byggeriet til dørs, så det kunne stå klar til husets 25-års jubilæum. Teamleder ved center for byggeri i Aarhus Kommune, Katharina Nyborg, havde styr på regnskabet, og Finn Bruhn Ravnsbæk var tilsynsførende.  

Nye muligheder 

Hvor arkitektfirmaet Kjær og Richter havde tegnet det oprindelige hus og udvidelsen af glasfoyeren i 2004, slog arkitektfirmaet C.F. Møller stregerne til udvidelsen i 2007. 

En bonus ved udvidelsen var, at Musikhuset nu kunne lave længerevarende arrangementer, for eksempel en musical over 14 dage eller tre uger. Indtil 2007 skulle kulisser og udstyr tages ned et par dage hver uge, fordi symfoniorkestret skulle bruge store scene til at øve. 

De nye forhold gav altså også Musikhuset nye og uanede muligheder.