Det’ Dickow, der har musikken
Tina Dickow har taget hele turen fra musikalske barnedrømme på værelset i Åbyhøj til koncerter på landets allerstørste scener. Et af de mest skelsættende øjeblikke skete for hende på Amfiscenen ved Musikhuset for 24 år siden.
Tekst: Thomas Krogh Råhlin
Tina Dickow er i dag en af landets mest elskede og populære sangere. Hun har en stor fanskare, som hun er i tæt dialog med på sociale medier, og som trofast kommer til hendes stort set altid udsolgte koncerter.
Sådan har det naturligvis ikke altid været. Vi begynder med at spole tiden tilbage. Til dengang Tina Dickow var Tina fra Åbyhøj og stadig tilføjede Danielsen til sit navn. Hun var 20 år gammel og skulle begynde på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Aarhus efter sommerferien.
”Det var nok den dag, jeg blev Tina Dickow. Det var der, jeg blev et navn, man forbandt med en bestemt musik.”
De havde øvet intenst. Tre uger. Ti timer om dagen. Det var endda lidt af en tilfældighed, at de overhovedet var med i konkurrencen. Bandets guitarist Rune Wehner havde i sidste øjeblik sendt en demo ind, uden de andre i bandet vidste det. Nu stod de her så. I finalen.
”Jeg husker at stå på scenen og kigge op på de mange publikummer. Så mange havde jeg aldrig spillet for før! Jeg drømte nok om verdensherredømme, ha-ha. Det tror jeg faktisk, de fleste musikere gør til en start. Man kigger altid på dén ene ud af en million kunstnere, der er lykkedes med at slå igennem på verdensplan, og tænker, det er bare dét, jeg skal!"
Tina Dickow med band imponerede både de mange publikummer og juryen. De vandt.
”Sejren gav mig en kæmpe tro på, at jeg havde fat i noget med mine sange.”
Med førstepræmien fulgte en single-indspilning i PUK-studierne, der var et af Danmarks mest ikoniske pladestudier. Det betød, at Tina Dickow fra starten kunne komme ud med et par sange, der lød topprofessionelle.
”Det hjalp mig straks ind på P3, hvor den ene sang blev Ugens Uundgåelige, og dermed kom ud i stuerne i hele landet.”
1998 blev startskuddet på Tina Dickows karriere. Samme år var hun debutant på den århusianske SPOT Festival, hvor hun siden har spillet fem gange. Her har hun mødt sin engelske manager og sin danske koncertbooker. Begge arbejder hun stadig sammen med her mere end 20 år efter. I 2001 indledte Tina Dickow sit nu og da parløb med Steffen Brandt, da de sammen optrådte på SPOT Festival.
Det er ikke kun på den musikalske front, at SPOT Festival har haft afgørende betydning. En anden SPOT-oplevelse, der står lysende klar i Tina Dickows bevidsthed, er en koncert i 2007 med en dengang ukendt islænding.
”Helgi kom ind på scenen til sin solokoncert, og jeg sad med tømmermænd i de røde veloursæder i Lille sal og var helt blæst bagover af denne elveragtige islændings første nummer, der var en blanding af trækbasunspil og råbesang! Syv år senere blev vi gift, så jeg har vist en del at takke SPOT for, ha ha!”
Tina Dickow har siden spillet et utal af koncerter i Musikhuset og stort set i samtlige sale.
”Musikhuset er et af mine yndlingssteder at spille, og jeg elsker at komme i bygningen. Jeg har haft så mange oplevelser i det hus, at jeg dårligt kan skille dem ad. Det er simpelthen bare en del af mig og min karriere.”
Tina Dickow er snart aktuel med sit første album på dansk. Til efteråret spiller hun i Musikhusets Store sal, hvor publikum får mulighed for at høre de nye sange live fra scenen. Og selv om hun som ung drømte om verdensherredømmet, er der i dag også andre prioriteter, der hører med til livet.
”Det føles meget specielt. Og især dejligt at kunne koncentrere mig udelukkende om Danmark for en gangs skyld, frem for at flakke rundt mellem forskellige lande. Jeg håber, det gør det lidt nemmere at ramme den dér berømte work-life balance, så man kan nå at nyde begge dele. Det er faktisk den største bestræbelse i mit liv i disse år.”
