Vocal Party
Stemmer Bygger Bro
Pop, jazz og nordisk folkerock i Aarhus
Vocal Party giver koncert på Foyerscenen i Musikhuset Aarhus.
Koret, der kommer fra Silkeborg, består af 13 sangere under ledelse af korleder Henning Busted. Koret arbejder med flydende stemmegrupper, alt efter arrangementets karakter og synger således arrangementer i både 4, 6 og 7 stemmer.
Det bliver en koncert fyldt med skønne stemmer og frisk energi, hvor koret synger både pop, jazz og nordisk folkerock.
Stemmer Bygger Bro i Festugen
Koncerten er en del af Stemmer Bygger Bro, der hylder fællessangen og alle de positive egenskaber, den bringer med sig. I løbet af Festugen kan du opleve nogle af byens mange dygtige kor og også selv stemme i og mærke alt det skønne, der sker, når vi synger sammen. Alle kan være med.