Plakat for The Last Ship

The Last Ship

Musical af Sting

Pris

275-805 kr.

Varighed

Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Genre

#musical

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

The Last Ship Musical af Sting
Køb billet
Følg Facebook Event

En musical af Sting om fællesskab, kærlighed og stolthed over sine rødder

Der venter en storslået forestilling i Musikhusets Store sal, når vi blænder op for The Last Ship. Musicalen er skrevet og komponeret af den legendariske musiker Sting, der har taget udgangspunkt i sine egne barndomserindringer fra hjemstavnen i det nordøstlige England.

Superstjernen aflagde besøg hos Østre Gasværk Teater og blev rørt til tårer, da han overværede musicalen. Se det følsomme øjeblik her:

Storrost skandinavisk premiere

The Last Ship havde skandinavisk premiere på Østre Gasværk Teater den 21/2, og anmeldere sætter funklende stjernerækker på blandt andet musicalens storslåede scenografi, de imponerende skuespilpræstationer og Stings stemningsmættede og sjælfulde sange.

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

”Man labber det i sig, så ørerne slubrer.”

- Politiken

★★★★★★

”Hele opsætningen er gennemgående grundig ned til mindste detalje og fortjener stemplet mesterværk.”

- Kulturbunkeren

★★★★★★

”Det er ren magi. Mesterligt, hjerteskærende og vanvittigt smukt.”

- Morten Buckhøj

★★★★★

”Det er bare godt musikteater.”

- Berlingske

★★★★★

”The Last Ship fortjener helt klart at blive succes, for det er en musikforestilling med både sjæl og sødme – samt ikke mindst skøn musik af Sting.”

- CPH Culture

Identitet, drømme og håb

The Last Ship er en fortælling om sømanden Gideon Fletcher, som vender hjem til en lille havneby efter mange år på havet. Her opdager Gideon, at den verden, han forlod, har forandret sig for altid. Gideons store kærlighed Meg er kommet videre, og samtidig er det lokale skibsværft, havnebyens absolutte centrum, ved at lukke. Spændingerne vokser i det lille lokalsamfund, og arbejderne samler sig, så de kan overtage værftet og bygge et allersidste skib.

The Last Ship trailer:

Stærkt hold på scenen

Der skal både et stort og stærkt hold til at løfte Stings storslåede musical. Det er lige præcis sådan et cast, I kan opleve på scenen, når den medrivende fortælling om udlængsel, kærlighed og stolthed over sine rødder rykker til Aarhus.

Du kan blandt andre glæde dig til at opleve Niels Skovgaard Andersen i hovedrollen som Gideon Fletcher og Kristine Yde Eriksen som Meg Dawson. Stephanie Trelborg Hansen indtager rollen Ellen Dawson, mens Morten Lützhøft spiller Jackie White og Xenia Lach-Nielsen spiller hustruen Peggy.

1 af 10

Inspiration i erindringer

Stings rødder går tilbage til den lille havneby Wallsend i det nordøstlige England, nær Newcastle, Tyne og Wear. Det er barndomserindringerne fra den industrialiserede verden og særligt skibsværftet, der var nabo til hans barndomshjem, der har inspireret Sting til musicalen The Last Ship

Med musik, der er forankret i den britiske folkemusiktradition, byder forestillingen på et dybt, lyrisk univers befolket af fascinerende karakterer. Musicalen bliver også krydret med klassikere fra Stings imponerende bagkatalog som All This TimeIsland of Souls og When We Dance. De talentfulde musikere fra musikteaterlandsholdet leverer musikken og vækker arbejdermiljøet til live.

Glæd dig til en medrivende og rørende fortælling med udgangspunkt i Stings egne barndomserindringer fra hjemstavnen, hvor han slog sine folder, før han fik stjernestatus i rockbandet The Police og sidenhen som solist.

Hør Sting fortælle om inspirationen bag The Last Ship:

Lyt til musikken her:

Musicalen præsenteres i samarbejde med Østre Gasværk Teater, som også står bag den succesfulde musikteaterforestilling Another Brick in THE WALL, Part 5.   

Forestillingen spiller på dansk.