Strik og jazz

PaulaGarn

Pris

Gratis

Genre

#gratis#jazz

Sal

KISSA

Arrangør

Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra

Hyggestrik til jazzmusik

KISSA og PaulaGarn inviterer alle strikkeglade aarhusianere og nysgerrige gæster til Strik & Jazz i KISSA under Aarhus Jazz Festival. Her har du mulighed for at nyde et par timers hyggestrik sammen med en masse andre glade strikkere til lyden af den skønneste jazzmusik fra KISSAs højtalere.

Der bliver både mulighed for at sidde med sit eget strikketøj og at købe lidt med hjem nye projekter, når PaulaGarn medbringer udvalgte uldne strikkekits fra Filcolana og andre designere.

Du er velkommen til at komme alene, med din bedste strikkeven eller tage hele strikkeklubben under armen og nyde et par timers strik og jazz under den åbne julihimmel ved KISSA i Musikhusparken.

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 9.-15. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.

KISSA er Aarhus’ mobile jazz- og kulturcontainer. KISSA får fast plads i Musikhusparken under årets jazzfestival.

Se programmet for Musikhuset Swinger her