Sille og Palle - familiekoncert
Gratis
VarighedCa. 1 time
Genre SalMusikhusparken
ArrangørMusikhuset Aarhus
Familiekoncert med Sille og Palle
Vær med til en skøn familiekoncert med Sille og Palle i Musikhusparken. Sille Grønberg og Palle Windfeldt er to af landets mest rutinerede musikere indenfor koncerter for børn. De har skrevet musikken til Ramasjangs populære børneprogram Rosa fra Rouladegade og Minisjangs helt nye animationsserie Lille Tut. Duoen har spillet sammen i 34 år og spiller godt 100 koncerter om året.
Leg, dans og syng
Under dette års jazzfestival inviterer Sille og Palle til en herlig familiekoncert, hvor børn og voksne kan danse og synge med på sange fra Minisjang serien Lille Tut, gamle klassikere fra den danske børnemusik-sangskat - og de melodier, der opstår helt spontant undervejs.
Sille og Palle har tidligere optrådt til Aarhus Jazz Festival med stor succes. Om koncerten har Aarhus Jazz Festival udtalt:
Fra første øjeblik havde de den store flok børn og voksne i deres hule hånd og legede sig gennem et medrivende show, der aldrig tabte pusten.
Koncerten er for de 2-8-årige og deres familier - så tag hele familien i hånden, træk danseskoene på, og lad jer fortrylle af Sille og Palles musikalske eventyr på plænen foran KISSA i Musikhusparken. Det bliver en festlig eftermiddag under åben himmel, hvor der er masser af plads til leg, sang og sjov!
Aarhus Jazz Festival i Musikhuset
Under navnet Musikhuset Swinger byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset traditionen tro indenfor til en hel uge med masser af jazz i alle afskygninger. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Programmet for Musikhuset Swinger og Aarhus Jazz Festival 2024 bliver offentliggjort løbende.