Rasmus Wallbridge
Små Sensationer
Underspillet genialitet med Rasmus Wallbridge
Du kender ham sikkert fra internettet og andre tvivlsomme hjørner, hvor hans dagligdags betragtninger og skæve karakterer har skabt et univers, der er umuligt ikke at grine af. Diskret satire, genkendeligt for de fleste - og et enkelt lille blik, der siger mere end 100 punchlines.
Nu kan du glæde dig til at opleve Rasmus Wallbridge med showet Små Sensationer i Musikhuset.
Solo på scenen
På trods af sine små armbevægelser er Rasmus Wallbridge ikke til at komme udenom længere.
Efter optrædener på tv og live, bl.a. med Martin Johannes Larsen, står Rasmus nu helt alene på scenen: sårbar, sød, syret, solo - og sjov med sine små sensationer uden hjælpemidler.
Selv siger Rasmus:
”Glæd dig! Det bliver ikke større!”
- Rasmus Wallbridge
Udover showet i Musikhuset, kan du glæde dig til at se Rasmus på skærmen i TV 2s populære Stormester.