
Randers Big Band feat. Keshia Christiansen
En hyldest til Sarah Vaughan
Randers Big Band hylder Sarah Vaughan
Randers Big Band og jazzsanger Keshia Christiansen swinger Musikhuset, når de sammen kaster sig over Sarah Vaughans imponerende katalog af sange med bigband.
I næsten fire årtier (1950-1990) var Sarah Vaughan en af de dominerende vokaler i jazzverdenen, og i en hyldest til hende har Randers Big Band sammensat et stærkt swingende program med den talentfulde jazzsanger Keshia Christiansen i front.
Randers Big Band har eksisteret siden 1980 og regnes blandt landets bedst spilledeorkestre – særligt indenfor den klassiske swingende bigbandstil. Randers Big Band har løbende haft store danske og udenlandske jazznavne på besøg, både som gæstesolister og dirigenter. Gennem årene har Randers Big Band optrådt på talrige jazzfestivaler i ind- og udland, og har været på koncertturnéer i bl.a. Sverige, Finland, USA, Polen, Tjekkiet,Tyskland, Schweiz, Brasilien, Canada og Storbritannien.
Musikhuset Swinger
Koncerten er blot en af mange oplevelser, du kan glæde dig til under Musikhuset Swinger, der en del af Aarhus Jazz Festival 2025. Her byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset indenfor til en hel uge med masser af jazz. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Programmet for Musikhuset Swinger og jazzfestivalen bliver offentliggjort løbende