
PULS
Selene Muñoz
305-385 kr.
VarighedCa. 1 time og 30 minutter inkl. pause
Genre SalRytmisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Premiere på prisvindende danser og koregrafs nye forestilling i Musikhuset
Træd ind i en verden af medrivende rytmer, bevægelse, livskraft og passion, når den prisvindende danser og koreograf Selene Muñoz er tilbage i Musikhuset med musik- og danseforestillingen PULS.
Glæd dig til en sanselig rejse med livemusik, elegant scenografi, smukke kostumer og imponerende dans. I fire intense scener, inspireret af forskellige kulturer, minder Selene Muñoz os om den fælles puls, der binder mennesker og verden sammen.
Tag med på en sanselig rejse i selskab med et hold af fantastiske kunstnere – og med live-musik, elegant scenografi, smukke haute couture-kostumer og imponerende dans.
Årets danser og kongelig ballet
Forestillingen ledes af dansk-spanske Selene Muñoz og med sig, har hun danseren Maclean Hopper fra Den Kongelige Ballet og nøje udvalgte musikere. Musikken er komponeret af de medvirkende kunstnere og fremføres live, kombineret med et dynamisk lydlandskab fra loop-effekter, der smelter stilarter og udtryk sammen til en nyskabende genre.
Selene Muñoz er kåret som Årets Danser 2024 af CPH Culture. Hun er kendt for sit tårnhøje niveau og for at tryllebinde publikum med nærvær, flydende bevægelser og intens power.
Forestillingen er efterfølgeren til den anmelderroste publikumssucces 7SENSES, som tidligere har imponeret gæster i Musikhuset. PULS er anden forestilling i trilogien om menneskets sanser og forestillingen kan opleves uden at have set 7SENSES.
Glæd dig til en danseforestilling i særklasse, hvor stilarter og genrer krydses i en unik fusion.