
Præsten i Vejlby
Folketeatret
245-325 kr.
VarighedCa. 1 time og 50 minutter inkl. pause
Genre SalRytmisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Oplev en dybt uhyggelig krimi-forestilling baseret på virkelige begivenheder
Alle borgerne i Vejlby, en lille fredelig midtjysk by, er rystede. Præsten har haft et skænderi med sin karl, Niels, der nu er sporløst forsvundet. Byens nye og uerfarne herrefoged, der også er præstens kommende svigersøn, tvinges til at opklare sagen. Men da efterforskningen går i gang, og begivenhederne rulles ud, vælter skeletterne ud af skabet, og en grum historie om gammelt nag, forsmået kærlighed og flosset moral ser dagens lys.
Det kunne lyde som en vaskeægte true crime historie, og det er lige netop, hvad PRÆSTEN I VEJLBY er. Handlingen er nemlig baseret på virkelige begivenheder, der fandt sted omkring 1626 i Vejlby Sogn ved Grenå og beskrevet af Steen Steensen Blicher i novellen af samme navn fra 1829. Novellen er et stykke danmarkshistorie og en del af Kulturministeriets Kulturkanon.
Nu bliver den uhyggelige og mystiske historie til en mindst lige så uhyggelig krimi-forestilling i Folketeatrets nervepirrende opsætning. Og hvem ved: Måske vil du som publikum få mulighed for at påvirke slagets gang! Kan du mon gennemskue, hvem morderen er?
Baseret på novelle af: Steen Steensen Blicher
Manuskript: Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck
Iscenesættelse: Henrik Grimbäck