Peter Kanin
Efter fortællingerne af Beatrix Potter
140-220 kr.
VarighedCa. 30 minutter
Genre SalLille sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
På gale veje med uartige og nysgerrige Peter Kanin
Bag indhegningen til Hr. Suhrs køkkenhave ligger det forjættede land. Der vokser gulerødder, tomater og andre lækkerier, som en lille kanin længes efter. En dag vover Peter Kanin sig ind i haven, selvom de andre dyr advarer ham mod at gøre det. For Hr. Suhr er nemlig ikke så gæstfri.
★★★★★
”Christian Bergman har skrevet et ægte feelgood manuskript over Potters historie”
- setpaascenen.dk
”Sød og betagende forestilling, som vækker nysgerrigheden.”
- Børn i byen
Ulykker og venskab
Peter Kanin er en vildbasse og ikke bleg for at tage sine søskendes ting når det passer ham. Også selvom det gør hans søskende kede af det. Han får skældud af sin mor og forstår ikke, hvorfor hans familie konstant taler ned til ham. Hans irritation over sine søskende derhjemme og hans grænseløse nysgerrighed, fører ham på rov i Hr. Suhrs have. Han bliver dog hurtigt opdaget af Hr. Suhr, som fanger ham. Men i mødet mellem de to udfolder der sig et særligt venskab.
Glæd børnene med en hjertevarm og eventyrlig forestilling i Beatrix Potters betagende univers. Teater Next’s nye fantasifulde teateropsætning om Peter Kanin er en musikalsk og visuel magisk forestilling med masser af sødme, sjove figurer og naturskøn sceneri.
Alder: 2-5 år
Holdet bag
Manuskript og instruktion: Christian Bergman
Musik: Christian Dahlberg
Scenografi: Kirsten Brink
Lys- og lyddesign: Anders Leth Jensen
På scenen: To skuespillere