Nordkraft Big Band med Remy Le Boeuf og Danielle Wertz
Nordkraft Big Band med mesterlig amerikansk jazzvokal.
Oplev den fremadstormende, prisvindende New York - baserede sanger, komponist og arrangør Danielle Wertz, når hun sætter Nordkraft Big Band stævne under kyndig direktion af chefdirigent Remy Le Boeuf.
Danielle Wertz har hurtigt opnået stor anerkendelse i USA med sin særlige musikalitet, hvor hun væver elementer af jazz, folk og ordløse vokalteksturer sammen til et intimt og personligt jazzunivers.
Anmelderne beskriver hende som en mesterlig balladefortolker (NYC Jazz Record), Upåvirket af musikkens politik (Jazz Music Archives) og Hjemmehørende med nutidige eksponenter for improviseret sang (LoudMouth, AU). Som semifinalist i den prestigefyldte Thelonious Monk International Jazz Vocal Competition har hun for alvor stadfæstet sig som en af tidens særdeles spændende jazzvokalister.
Remy Le Boeuf
Koncerten med Nordkraft Big Band er resultatet af et flot, farverigt og dynamisk samarbejde, hvor den anerkendte amerikanske saxofonist og komponist Remy Le Boeuf har komponeret og arrangeret musikken til lejligheden. Le Boeuf kommer oprindeligt fra en klassisk baggrund, men har siden dyrket jazzens universer. Musikken er forankret i jazztraditionen, men infiltrerer samtidig den moderne klassiske musik og indie-rockens elementer. Han har markeret sig med sin forkærlighed for filmiske, majestætiske og melodidrevne temaer.
Remy Le Boeuf er tilknyttet Nordkraft Big band som chefdirigent i 2023-2025, og med fire Grammy-nomineringer og kritikerroser (blandt andet en hyldest i The New YorkTimes for sin musiks overvældende skønhed) er Remy Le Boeuf lidt af et scoop for det nordjyske bigband.
Nordkraft Big Band
Hele Danmarks nordjyske bigband, som gennem de seneste år har markeret sig som et aktivt, visionært og seriøst ensemble indenfor rytmisk musik.
Det 17 personer store bigband har udgivet flere plader af meget forskellig karakter og bliver bl.a. spillet på DR P8 Jazz og streamet i hele verden. Bigbandet har også gennem interessante samarbejder og projekter gjort sig internationalt anerkendte. Senest gennem samarbejdet med chefdirigent Remy Le Boeuf og før det med et flerårigt samarbejde med den amerikanske bassist, komponist og bigbandleder John Clayton.
Bigbandet har før samarbejdet med Remy Le Boeuf, haft et flerårigt samarbejde med den amerikanske bassist, komponist og bigbandleder John Clayton, og har derudover samarbejdet med blandt andet Bob Mintzer (US), Robben Ford (US), Sinne Eeg, Andrea Motis (ES), Bobo Moreno, Margrete Grarup, Aalborg Symfoniorkester, Martin Bygman, Nikolaj Bentzon og mange flere.
Line up
Danielle Wertz: vokal
Remy Le Boeuf: dirigent/solist
Sophus Bech Lauesen: 1. sax
Jan Jacobsen: 2. sax
Uffe Markussen: 3. sax
Ask Andreassen: 4. sax
Nis Hellerøe Myrtue: 5. sax
Nicholai Andersen: 1. trompet
Niels Munk Petersen: 2. trompet
Thomas Fryland: 3. trompet
Dan Hejslet: 4. trompet
Thomas Skovlund Hansen, 1. trombone
Jonathan Bruun Meyer: 2. trombone
Jonas Lindh: 3. trombone
Kristian Kloster: 4. trombone
Martin Granum: guitar
Theo Hjorth: piano
Anders Ammitzbøll: bas
Peter Lund Paulsen: trommer
Aarhus Jazz Festival i Musikhuset
Under navnet Musikhuset Swinger byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset traditionen tro indenfor til en hel uge med masser af jazz i alle afskygninger. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Aarhus Jazz Festival fylder 13.-20. juli 2024 Musikhuset og resten af byen med de lækreste jazztoner fra danske og internationale musikere.
Programmet for Musikhuset Swinger og Aarhus Jazz Festival 2024 bliver offentliggjort løbende.