Nicolaj Lange
Halvvejs - 10 års jubilæumsshow
290 kr.
VarighedCa. 1 time og 15 minutter
Genre SalLille sal
ArrangørLanges Entertainment
Glæd dig til tempofyldt satire og eftertænksomhed i showet Halvejs, der markerer Nicolaj Langes 10 år på comedyscenen.
Den muligvis aller længste stand-upper i landet, aalborgensiske Nicolaj Lange, er klar med sit 10 års jubilæumsshow, der bliver en underfundig, eftertænksom og latterkrampefrembringende hyldest til livet midtvejs – i livet.
På 10 år har den snart 50-årige Nicolaj Lange markeret sig som en af de travleste stand-up’ere på den danske scene, og 10-årsjubilæet er da også den fjerde i rækken af Nicolaj Lange one man-shows. Showet Halvvejs indtager Musikhusets intime Lille sal og byder på et dybt krads i glansbilledet af et helt almindeligt ualmindeligt hverdagsliv.
Halvvejs er et tempofyldt og i vanlig Nicolaj Lange-stil satirisk, skarpt og ærligt show, og trods de skavanker, der allerede (ifølge hans eget udsagn) er indtruffet i den lange nordjydes skrøbelige mandekrop, lover Nicolaj Lange publikum en times højhastighedsrejse fyldt med godbidder til både hjernen og lattermusklerne.