Musikhuset åbner igen dørene for Aarhus Musikskoles årlige festivaldag Musik til Livet
En festlig og inspirerende dag, hvor elever, orkestre, kor og samspilsgrupper fylder husets scener med masser af musik i alle mulige afskygninger. På scenerne vil der være alt fra børn, der er i begyndelsen af deres musikalske udvikling, til talentfulde unge, der er godt på vej mod en professionel musikkarriere. Fælles alle koncerterne er, at de lever op til musikskolens slogan "Sammen om musikken".Kom og tilbring en dag omringet af vaskeægte spilleglæde, når de dygtige musikskoleelever præsenterer det, de har øvet sig på.