Milling & Molbech
ABBA
415-435 kr.
VarighedCa. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Genre SalStore sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
ABBA-fest med Milling og Molbech
Nu føjes der et nyt kapitel til rækken af shows med temaet "Historien bag musikken, du elsker", hvor Henrik Milling og Nicolai Molbech graver sig ned i musikhistoriens allerstørste navne.
Denne gang får de legendariske ABBA kærlig behandling, og du får hele fortællingen om den enorme indflydelse, de har haft med deres unikke blanding af pop, rock og disco. Milling & Molbech tager publikum med til den fascinerende tid, hvor bandet gik fra at være et ukendt svensk popband til ukronede majestæter på hitlisterne.
Selv i dag, 40 år efter deres oprindelige brud, er ABBA et af verdenshistoriens største musiknavne. Historien bliver som altid bakket op af et suverænt band og pakket ind i de vildeste lydeffekter og visuals.
Showet er det femte i rækken, der tidligere har handlet om Earth, Wind & Fire, George Michael, Phil Collins og Prince, og det er produceret af Milling, Molbech og Kulturværftet.