Plakat for Mathilde Falch

Mathilde Falch

& Bandet

Pris

275 kr.

Varighed

Ca. 1 time og 30 minutter

Genre

#pop-rock

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Mathilde Falch & Bandet
Køb billet
Følg Facebook Event

Intens og energisk aften med Mathilde Falch & Bandet

Der er vildskab, humor, spilleglæde, intenst nærvær og høj energi, når Mathilde Falch står på scenen. Mathilde er kendt for sin kompromisløse og sårbare sangskrivning, bygget på den personlige fortælling. Lyrikken og hendes karakteristiske vokal står på singer-songwriter traditionen, men sammen med sit rockband udfordrer hun genren og eksperimenterer med alternative og skæve produktioner. 

Musiker i egen ret

Mathilde Falch er en af landets mest intenst turnerende artister både solo og med sit band. Hun har vitterlig spillet alle steder: på gaden, hjemme i folks private stuer, de store spillesteder og på festivalerne. På helt old school manér har hun via scenerne opbygget sin karriere og et trofast publikum, der bare vokser og vokser. 
Det har altid været vigtigt for Mathilde Falch at stå på egne musikalske ben, og allerede som 19-årig oprettede sit eget lille pladeselskab Just For The Record, hvor hun har udgivet al sin musik.

Glæd dig til spontane historier, gode sange og dygtige musikere, når Mathilde & Bandet går på scenen i Lille sal.

Line-up

Kor og keyboard: Charlotte Schultz
Trommer: Adam Winberg
Guitar: Una Skott
Bas: Jeppe Skovbakke