Mads Langer

Solo

Pris

365-390 kr.

Varighed

Ca. 1 time og 30 minutter

Genre

#pop-rock

Sal

Store sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Mads Langer Solo
Køb billet
Følg Facebook Event

Mads Langer solo med nye danske sange i Musikhuset

Efter Mads Langers succes med sit danske debutalbum Kærlighed & Frygt, kan du opleve ham solo med sangene i Musikhuset.

Langer ønsker at give publikum en helt anden oplevelse, hvor sangene kommer tæt på og hvor klaveret, guitaren og vokalen får lov til at stå helt rent i lydbilledet. Her skinner Langer som få med sin hudløst ærlige lyrik og evne til at skabe intime øjeblikke.

”Målet er at skabe øjeblikke, hvor vi glemmer alt om tid og sted – sammen. For mig er det den ultimative magi ved live-musik,” siger Langer.

Klaveret i centrum

Til denne solokoncert får klaveret sin berettigede plads – som det instrument, der har fulgt Langer, siden han første gang kunne nå tangenterne. Selv siger han:

Min medvirken i tv-programmet Piano har mindet mig om, hvor dybt klaveret er forankret i mit liv, min sangskrivning og mit musikalske udtryk. Derfor har jeg lyst til at skabe en koncertoplevelse, der hylder klaverets mange facetter og udforsker alt det, musikken kan være – fra det helt nære til det storslåede.“

Fans og anmeldere så frem til det dansksprogede album Kærlighed & Frygt med spænding og blev ikke skuffede:

”Det poetiske materiale holder 100 på dansk, hvor Langer gang på gang brillerer som sangskriver. Og man tænker (...) Hvorfor har han aldrig gjort det her før?”

- GAFFA

Lyt til albummet her:

Glædeligt gensyn

Det er flere år siden, at Mads Langer sidst gæstede Musikhuset. I 2022 gav han koncert med sit band og tryllebandt publikum med bl.a. monsterhittet Lightning.

Nu kan du glæde dig til et glædelig gensyn med Langer i et helt andet format. Når han indtager Store sal til november deler han kun scenen med sit klaver, sin guitar og sin stærke vokal.

Hør Lightning live: