Made in Aarhus
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Med sange af:
Thomas Helmig, tv•2, Gnags, Tina Dickow, Nephew, Medina, Carpark North, Shit & Chanel, L.O.C., Bamses Venner, Kliché, Sko/Torp, Nice Little Penguins, Poul Krebs, Jacob Haugaard, De Nattergale og På Slaget 12.
Teaterkoncerten MADE IN AARHUS fortæller kærlighedshistorier fra mere end 50 ikoniske sange, levendegjort af de fem skuespillere ANNETTE HEICK, TRINE PALLESEN, XENIA LACH-NIELSEN, TOMAS AMBT KOFOD og KRIS HERMAN.
MADE IN AARHUS hylder fem årtiers suveræn musik fra Århus-kunstnere som Thomas Helmig, tv•2, Gnags, Tina Dickow, Carpark North og mange, mange flere.
Fra 70’ernes kvinderock til nutidens radiohits har Århus’ største sangskrivere kredset om mødet med kærligheden – i hverdagen, i lykken, i drømmene og i de smertelige brud som ingen af os undgår.
I teaterkoncerten MADE IN AARHUS bliver byens største hits levendegjort, og de poetiske, kærlige, barske og sjove tekster opleves på ny i de dramaer der træder frem af musikken.
Den 3-dobbelte Reumert-vindende instruktør Anders Lundorph glæder sig meget til arbejdet med Århus’ store sangskat.
”Når man dykker ned i bunken af sange opdager man, at lykken og kærligheden ikke kun findes i den store, stormomsuste forelskelse, hvor man rejser ud mod solopgangen. Den findes i lige så høj grad i den helt almindelige og tilsyneladende trivielle hverdag. Man skal bare lære at se den. Man skal lære at se ham, der sidder ved busstoppestedet eller hende, der sidder i hjørnet på caféen. Jeg har tænkt mig at lave en fortælling, hvor vi følger en række menneskers møder i livet. Vi møder alle sammen tusindvis af mennesker i vores liv, men lægger vi nogensinde mærke til, om de står med vores lykke i hånden. Som Gnags siger i en af sangene: ’For at lære at se, må man kigge’. Med Made in Aarhus kigger vi på sangene for at lære at se kærligheden.”
- Anders Lundorph, instruktør
En række danske og udenlandske arrangører er blevet bedt om at puste nyt liv i de sange som ikke bare Århus, men hele Danmark, kender og elsker. Med kapelmester Mikkel Rønnows 10 mands orkester er der lagt op til en stor musikalsk aften.
”At røre ved Danmarkshistoriens allerstørste hits er noget man går til med lige dele ydmyghed og nysgerrighed. En stor del af det musikalske udtryk bliver de nye orkesterarrangementer som vi håber kan skabe en kombination af genkendelsens glæde og nyskabende overraskelser. På den måde kan musikken forhåbentligt give plads til at teksterne kan opleves på ny.”
- Mikkel Rønnow, kapelmester
MADE IN AARHUS er for de smukke og dejlige, de vilde kaniner, de første kærester på månen og dem der står derude og banker på…
Iscenesættelse: Anders Lundorph
Kapelmester: Mikkel Rønnow
Scenografi & lysdesign: Benjamin la Cour
Koreografi: Karina Dichov Lund
Varighed: 2 timer inkl. en pause. Vær opmærksom på, at sluttidspunktet kan variere.
NEM Pausepakke
I forbindelse med forestillingen i Store Sal tilbyder vi NEM PAUSE i Foyer Syd serveret af restaurant johan r.
Her kan du i pausen forsyne dig med vin, øl, sodavand, isvand, kaffe/te samt lækre snacks.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person. Køb NEM PAUSE her.
Arrangør: Made In Aarhus