Leth og Mader - Den Sidste Tour

Den Sidste Tour

Pris

Gratis

Genre

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Kom med på sidste tour med Jørgen Leth, når han lægger vejen forbi Musikhuset

I 14 år var Jørgen Leth nærmest synonym med Tour de France på TV 2. Nu tager den ikoniske cykelkommentator på sin “sidste Tour”. På denne aften sammen med Jesper Skibby og Brian Holm. Foredraget omhandler Leths kærlighed til cykelsporten og hans personlige op- og nedture. Og det hele bliver krydret med masser af anekdoter fra turene rundt i Frankrig.

Et ikonisk makkerpar

Da Jørn Mader og Jørgen Leth i TV2|Sportens unge dage blev kommentatorer på tv-stationens Tour de France-dækning fyldte cykelsport ikke meget i danskernes bevidsthed, og Tour de France havde formentlig aldrig opnået samme popularitet i Danmark, hvis ikke det havde været for det ikoniske makkerpar. Igennem 14 år bragte Leth & Mader verdens største cykelløb ind i de danske stuer og gjorde Tour de France til allemandseje sommer efter sommer.

Den sidste Tour - Jørgen Leth, Jesper Skibby og Brian Holm

Nu tager Jørgen Leth på sin “sidste Tour”. Og selvfølgelig kommer kærligheden til cykelsporten, højdepunkterne fra Tour de France og historierne om de største cykelhelte til at fylde meget, når han taler med to andre store danske cykel-ikoner Jesper Skibby og Brian Holm. Alt sammen modereret af Christoffer Stig Christensen, forfatteren bag bogen om Leth & Mader “Den sidste Tour”.

Samtalen kommer både til at handle om Jørgen Leth og Jørn Maders venskab og de menneskelige aspekter af et langt samarbejde, hvor der også var uenigheder. Leth fortæller også om personlige op- og nedture, om dæmoner og excentriske sider, og så kan du glæde dig til masser af anekdoter fra turene rundt i Frankrig med slukkede mikrofoner. Alt sammen krydret med anekdoter og perspektiver fra rytternes side og Holm og Skibbys livtag med verdens største cykelløb.