Julie Maria
Julie Maria fejrer 20 års musikkarriere - fra smuk mol til dyb dur
I en eksklusiv koncert bringer Julie Maria Lille sal i kog, når hun sammen med strygergruppen Who Killed Bambi, det rytmiske ungdomskor Syng Selected, duomakkeren Mads Reinhold og sin loopstation, byder på velkendte hits såvel som helt nye sange.
Mange stærke danske artister har haft æren af hendes samarbejde. Det gælder navne som Steffen Brandt, Tina Dickow, Tim Christensen, Mads Langer, Søren Huss, Randi Laubek, Hella Joof, Pernille Rosendahl m.fl. Hun er med andre ord ikke rigtig til at komme udenom.
Siden debutalbummet Beautiful Minor udkom i 2004, har hun spillet i din radio i årtier. Hun er stemmen bag titelmelodien til DRs julekalender Pagten, og hun er også med i Højskolesangbogen med nummeret Frihedens Lysdøgn.
Hør 'Frihedens Lysdøgn' her
Mod en ny kunstnerisk identitet
Efter års transformation har Julie Maria bevæget sig væk fra de mere hit-orienterede sange og ind i en ny kunstnerisk identitet. Med musikken vil hun løfte vibrationer og bringe lys i synergi med publikum, og hun lykkes i dén grad med det. Julie Maria er en unik scenekunstner, der får os til at tabe kæben og åbne hjertet.
Denne aften bliver, med sangene som anker, en både personlig og musikalsk fortælling om en udviklingsrejse fra smuk mol til dyb dur. Koncerten ledsages af en udgivelse med nogle af de bedste og lidt af det nye!
”Julie Maria – Danmarks poetiske popdronning”
- DR
”Julie Maria udgør en musikalsk én-kvindeshær. Jeg overgiver mig betingelsesløst.”
- Fyns Stiftstidende
”Legesyg, ligefrem, længselsfuld og langtidsholdbar. Fire ord, der starter med L parret med en hulens masse talent, og så får du … Julie Maria.”
- Nomineret til P3 Prisen