Plakat for Ganger

Ganger

Pris

325 kr.

Varighed

Ca. 1 time og 30 minutter

Genre

#pop-rock

Sal

Rytmisk sal - ståpladser

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Følg Facebook Event

Ovenpå den storslåede kulmination på deres albumtrilogi tager Ganger deres prisvindende musik og fantastiske live energi med til Musikhuset.

Ganger insiterer på, at gå deres egen vej. Det beviste de allerede i 2019 med debutalbummet Mørk, der modtog stor ros af en bred anmelderskare og fik ordene “et af de mest ambitiøse debutalbum” med på vejen af Soundvenue. Rejsen har siden været lang for bandet, der har kurs mod stjernerne.

Bandets andet album, Tro, udkom i 2020 på Yachtvej - bandets eget pladeselskab. Anmelderrosen fortsatte i stride strømme med denne udgivelse og blev kåret til Årets danske album af Soundvenue, fik topkarakter med seks stjerner i GAFFA og P3’s uundgåelige med singlen Styrke.

Ganger har kort sagt taget det danske musiklandskab med storm og udviser en særlig lyst til at eksperimentere, lege og bryde rammerne for, hvad dansk musik kan.

Dette beviser bandet endnu en gang på albummet Pisk fra 2023 – det afsluttende kapitel i trilogien, der fuldender fortællingen med sangskriver Thomas Bach Skaarups forældres forelskelse. Gangers albumtrilogi har tilsammen over 10 millioner streams og har høstet 10 Steppeulven-nomineringer.

Efter to storslåede koncerter i DR’s Koncertsalen i slutningen af 2024 kommer Ganger til Aarhus med en legende koncert i øjenhøjde, der lukker publikum ind i de mest intime dele af bandets sange.

”Efter at have udgivet tre albums på fire år trænger vi virkelig til at fejre rejsen og sangene med vores fans. Vi har brugt rigtig meget tid i studiet - delvist på grund af lockdowns - og efter koncerterne i Koncertsalen i København glæder vi os virkelig til at komme ud og se publikum i øjnene. Det bliver både en stor forløsning og en kæmpe fejring!”

- Ganger