GAFFA-Prisen 2023
GAFFA-prisen 2023 liveshow i Musikhuset Aarhus
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Oplev GAFFA-Prisen 2023 live i Musikhuset
Fantastiske optrædener, vigtige priser og stjerner på stribe. GAFFA-Prisen 2023 har det hele… og lidt til.
Der er dømt underholdningsgaranti, når den røde løber rulles ud, og GAFFA-Prisen skydes af i Musikhuset. Aftenens suveræne værter er Thomas Skov og Carsten Holm. Glæd jer til en overdådig fest, der fejrer musikken med live-optrædener og 17 priser til alle dem, der gjort det ekstraordinært godt i 2022.
Fremragende liveoptrædener
Oplev et stærkt lineup på scenen i Store sal, når GAFFA uddeler årets musikpriser:
- Zar Paulo
- Swan Lee
- Afskum
- Eyes
- JJ Paulo
- Eee Gee
Publikum bestemmer
GAFFA styrer slagets gang, publikum bestemmer og stjernerne leverer!
Det er opskriften på GAFFA-Prisen, og i 2023 vender showet tilbage for fuld styrke, når vi præsenterer et formidabelt liveshow i Musikhusets Store Sal.
I en summende sal og foran rullende kameraer vil aftenens velkendte GAFFA-værter, Thomas Skov og Carsten Holm, sørge for sublim underholdning, vigtige interviews og uddeling af en masse flotte priser.
17 stærke priser
GAFFA-Priserne skal fordeles mellem de artister, der har bidraget til vores fælles soundtrack i 2022, og både den danske og udenlandske scene bugner af ekstraordinære talenter og etablerede kendinge, der alle har lagt hjerteblod og stjernestøv til årets udgivelser og produktioner.
GAFFA-Prisen adskiller sig fra andre danske awardshows, fordi det ene og alene er lytterne, forbrugerne af musikken, dig, der bestemmer, hvem der løber med sejren i de forskellige kategorier.
I år er der intet mindre end 17 priser, der skal uddeles. Lige fra Årets danske udgivelse over Årets danske livenavn til Årets internationale hit.