Emma Holten
Hvem har tiden?
260 kr.
VarighedCa. 1 time og 10 minutter
Genre SalRytmisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Hvem har tiden?
Vi har en overflod af ting, tårnhøj produktivitet og boomende beskæftigelse, mens tiden bare forsvinder som sand mellem hænderne på os.
En drink med en ven, en kort middagslur, en stille dag med ungerne og bare 10 minutter med øjnene ud ad vinduet og hænderne i skødet virker som en ufattelig luksus.
Hvad kendetegner den hverdag, vi har bygget op, hvor arbejdsdagen og arbejdslivet dikterer vores fritid, vores identitet og vores muligheder for personlig udvikling? Hvordan endte vi her, og hvorfor virker det næsten utænkeligt, at det kunne se helt anderledes ud?
Kom og hør Emma Holten, en enestående tænker, der altid er tæt på sig selv, tankevækkende og underholdende. Vi lover, at det ikke bliver for langt, så du kan komme tilbage til arbejdet...