
Dance Ballerina Dance
A Christmas Romance
Croonerjazz, ballet og ægte julemagi i suverænt selskab
Skyd julen i gang med den charmerende og anmelderroste juleforestilling danset af de største stjerner fra Den Kongelige Ballet og New York City Ballet, til tonerne af crooner julehits spillet live af Chris Minh Doky’s All Star Orkester.
I år får holdet selskab af sangerne Martin Preisler og Dicte.
Dygtig dans og udødelige klassikere
Oplev balletdanserne Alban Lendorf, Holly Dorger, Marcin Kupinski, Ask la Cour, Graceanne Pierce danse til udødelige croonerklassikere som Please Come Home For Christmas, Merry Christmas Baby, White Christmas, Winter Wonderland, The Christmas Song, Baby It Is Cold Outside, My Heart Belongs To Daddy og mange flere.??
Dance Ballerina Dance er en dybt charmerende, sprudlende, dansende og musikalsk omfavnelse af julen. En adgangsbillet til et snedækket og juleudsmykket New York, hvor kærligheden banker på midt i den travle juletid. Croonerklassikerne smyger sig sensuelt om publikum, mens et ægte romantisk juleeventyr er under opsejling.
★★★★
”Det bliver formentlig ikke meget bedre.”
- Morten Buckhøj
★★★★
”Alban Lendorf er Santariffic som julemand i New York”
- Sceneblog
♥︎♥︎♥︎♥︎
”Santa har fået en makeover og sætter af i fuldt firspring”
- Politiken
Forelskelse og julemagi
Dance Ballerina Dance er kærlighedshistorien om den unge succesfulde ballerina Audrey (Holly Dorger) og jazzmusikeren Gene (Ask la Cour) der trods både udfordringer, tvivl og misforståelser finder hinanden. Dog ikke uden lidt magisk hjælp fra hippe, velklædt og karismatiske ’Santa’ (Alban Lendorf), der både spreder julestemning og forelskelse bag kulisserne.
Chris Minh Doky, som står bag idé og manuskript, glæder sig til at folde juleforestillingen ud med julemagi, dans og musik i absolut topklasse.
”Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre måde at skabe julestemning på, end ved endnu engang at samle det stærkeste dream-team af dansere og musikere til Dance Ballerina Dance – det bliver magisk!”
- Chris Minh Doky
1 af 8