Chris Minh Doky Trio
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
Chris Minh Doky Trio gæster Musikhuset
Den verdensberømte danske jazzbassist og komponist, Chris Minh Doky, udgiver albummet Noir i forbindelse med sin Danmarks- og Europaturné - hans første soloalbum siden 2018.
International karriere og ridderkors
Siden han som 6-årig begyndte at spille klaver, har musikken været en afgørende del af Chris Minh Dokys liv. Han skiftede senere til bas og flyttede i en ung alder til New York, hvor han uddannede sig og arbejdede sammen verdensnavne som Mike Stern, John Scofield, Ryuichi Sakamoto og David Sanborn.
Som 51-årig kan Chris Minh Doky se tilbage på en imponerende karriere, der bl.a. har budt på Grammy-nomineringer, en række internationale album (bl.a. på det legendariske Blue Note-label), medlemskab af jazzfunk-supergruppen The Electric Nomads, adskillige samarbejder med broderen Niels Lan Doky, klassiske kompositioner og arbejde med salmer og den danske sangskat i trioen New Danish Jazz - samt et ridderkors.
Et bas-ikon
Med sin varme, melodiske tone, spilleglæde og virtuositet er Chris Minh Dokys internationale popularitet vokset stødt igennem de sidste tre årtier. I dag bliver han af mange jazzkendere betragtet som et vaskeægte bas-ikon. Med det nye album Noir, forener Chris Minh Doky sin personlige, nordiske og akustiske storyteller-sound med sin elektriske og funky side.
Glæd dig til en uforglemmelig aften fyldt med virtuos musikalitet, der appellerer til både dedikerede jazzfans og dem, der ønsker at udforske den vidunderligste jazzverden med en sand verdensstjerne som guide.
Chris Minh Doky er flankeret af et stærkt hold, nemlig Poul Reimann på klaver og keyboard og Prince trommeslageren David 'Fingers' Haynes.
Line up
Chris Minh Doky – bas
Poul Reimann – piano, keyboard
David 'Fingers' Haynes – trommer