Bloody Moon
Bloody Moon er et vildt, sprudlende værk. Her danser en gruppe deres sidste dans, mens de omfavner livet i al dets pragt. De er bevidste om livets slutning og ekstase mod afgrunden.
Bloody Moon er inspireret af den franske filosof George Batailles tekster om begær, erotik, løssluppenhed og galskab og er Dansk Danseteaters kunstneriske leder Marina Mascarells første verdenspremiere til Dansk Danseteater. Mascarell har skabt værker for de allerstørste dansekompagnier i verden heriblandt Nederlands Dans Theater og nu kan publikum endelig opleve hende og kompagniets dansere i smuk forening.
I en verden præget af usikkerhed, krig, teknologi og politisk korrekthed, er Mascarell optaget af frigørelsen fra formaliteterne, og hun hylder livet i al dets pragt. Danserne på scenen giver krop til det dionysiske princip om overdrevenhed, uorden, overtrædelse, leg, fest og ekstase. En forening af de kødelige lyster med de åndelige værdier. I forestillingen fortolkes erotikken fra antikkens guddomme, til erotikken i overtrædelse, ofring og endda mekanik, hvor vi ser gruppens sidste rejse som en organisme, der fejrer livets glæder og sorger på vej mod den eneste mulige afslutning.
Gennemført succes for ny danseleder
Forestillingen får rosene ord med på vejen efter premieren i København.
★★★★”Med denne første danske urpremiere skabt af kompagniets nye leder spanske Marina Mascarell, sammen med danserne, står det klart, at der er kommet anderledes liv, samlende energi og kontemporær fremdrift over kompagniet.”
- Monna Dithmer, Politiken
”Sjældent har man set så gennemført en uni-sex-danseforestilling. Her er køn ikke af betydning, og her er seksualitet ikke af betydning. Her tænder alle på alle”
- Anne Middelboe Christensen, Information
Medvirkende
Dansk Danseteaters dansere:
Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Møller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao Li, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Lola Potiron, Nicky Daniels & Carlos Luis Blanco Ramos
Kunstnerisk hold
Instruktør: Marina Mascarell
Koreografi: Marina Mascarell i samarbejdet med Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Lúa Mayenco Cardenal, Kristin Bjerkestrand, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Lola Potiron, Luca Tomaselli, Nicky Daniels & Carlos Luis Blanco Ramos
Scenografi: Marina Mascarell i samarbejde med kompagniets dansere
Kostume design: Nina Botkay
Kostumier: Maria Ipsen
Musik: Yamila Rios
Percussion samples and recordings: Uffe Savery
Lysdesign: Leticia Strycky