Annisette & DR BB
Gratis
Genre ArrangørMusikhuset Aarhus
DR Big Band prænsenterer Annisette - I en verden af musik.
Dansk rocks vilde rose, Annisette, møder DR Big Band i Musikhuset til en enestående rejse gennem sangerindens musikalske verden. Annisette har selv sammensat aftenens buket med favoritnumre af sine musikalske forbilleder og selvfølgelig Savage Rose-klassikere – alt sammen i helt nye arrangementer for bigband af komponisten Peter Jensen.
Med sin fantastiske stemme og sin dybe indlevelse i musikken er Annisette nået ind under huden på flere generationer af danskere. Gennem over 50 år på scenen har hun formået at tryllebinde publikum ved hver eneste koncert, og i dag er hele Danmark på fornavn med den udtryksfulde sangerinde.
Annisette er først og fremmest kendt som frontfigur i det legendariske rockband Savage Rose, som gennem årtier har givet genlyd på den internationale musikscene med sit unikke lydbillede og stærke kompositioner, som er foreviget på hele 25 albums.
Denne aften i Musikhusets Store sal zoomer vi ud og ser på Annisettes musikalske verden gennem de musikalske forbilleder, som har inspireret hende gennem hele livet. Orgel og harmonika skiftes ud med toptunet bigband-lyd, når Annisette og DR Big Band i tæt samspil præsenterer et udvalg af sangerindens egne favoritnumre af ikoner som Charlie Chaplin, Donny Hathaway, Aretha Franklin, George Gershwin og Bob Dylan.
Alle numre er arrangeret specielt til Annisette og DR Big Band af den Grammy-nominerede danske komponist Peter Jensen, som også er aftenens dirigent – og som i tæt samspil med Annisette samtidig kaster helt nyt lys på et udvalg af de mest intense Savage Rose-klassikere.
Koncerten byder også på en samling fortryllende vintersange af Annisettes afdøde mand, Thomas Koppel, og med på scenen er to af Savage Rose’s faste korsangere gennem flere årtier, Amina Carsce Nissen og Naja Rose Koppel, som er datter af Annisette og Thomas Koppel.
Arrangør: Musikhuset