Annas Sang
Bogkoncert
390 kr.
VarighedCa. 1 time og 50 minutter inkl. pause
Genre SalRytmisk sal
ArrangørMusikhuset Aarhus
Bogkoncert med Susse Wold, Frederikke Vedel og Benjamin Koppel Quartet.
Benjamin Koppel inviterer til bogkoncert med oplæsning af Susse Wold og livemusik med sangerinde Frederikke Vedel og Benjamin Koppel Quartet.
Benjamin Koppels debutroman Annas sang er en bog fyldt med musik, og til sommer folder historien om Anna sig ud til en intim bogkoncert på Musikhuset.
Denne magiske aften kan du opleve Benjamin Koppel Quartet, sangerinden Frederikke Vedel og ingen ringere end Susse Wold, der læser uddrag af bogen.
Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen Annas sang, men også til et musikalsk værk Annas Dollhouse, hvor Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklus, der består af de ni sange, som udkom samtidig med bogen.
Under Copenhagen Jazz Festival 2022 blev Annas Sang fortolket af sangerinde og musicalstjerne Frederikke Vedel, som også denne aften vil føre os ind i Annas verden, akkompagneret af Benjamin Koppel Quartet
Bogen bygger på Koppels grandtante Annas næsten 100-årige liv, har taget både læsere og anmeldere med storm og har høstet et hav af priser!
Martha Prisen 2023 · Årets Forfatter Plusbog · Læsernes Bogpris 2023 · Mofibo Awards 2023.
Bogen er en familiekrønike, der i høj grad bygger på Benjamin Koppels tante Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle ham om i en række samtaler i sine sidste leveår.
I bogen hedder hun Hannah Koppelman, og hun vokser op i København i en jødisk emigrantfamilie med en drøm om at blive musiker som sine fire brødre. Hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig idealisten Aksel. Men i den jødiske familie er slægtens ære og de stolte traditioner afgørende, og forældrene forventer, at Hannah gifter sig med en mand af en fin, fransk familie.
Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed - også den til musikken. Glæd dig til en bogkoncert hvor skuespillerinde Susse Wold vil læse passager op, mens musikken flettes ind og publikummet tages med til den store litterære overraskelse, den uhyre anmelderroste roman: Annas sang.
Medvirkende
Susse Wold (oplæser)
Frederikke Vedel (vokal)
Benjamin Koppel (saxofonist)
Søren Møller (piano)
Kasper Tagel (bas)
Morten Lund (trommer)