According to Freedom Quintet

Pris

Gratis

Genre

#gratis#jazz

Sal

Foyeren

Arrangør

Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra

Jazz, der udfordrer grænserne

Daniel Sommer stiller sig med det helt nye projekt According to Freedom Quintet i front for en international superkonstellation, der spiller Sommers originale kompositioner.

I According To Freedom skabes rammer, som sætter den enkelte musikers stemme fri. Kompositionerne bevæger sig i minimalistiske akkorder i Daniel Sommers karakteristiske sammensætninger. Dertil lægges tostemmige melodier, der bevæger sig ind og ud af hinanden i enkle kompositioner, der giver musikerne mulighed for at udfolde sig personligt i nuet.

I According To Freedom er kernen selve det øjeblik, hvor kunstnerne lægger forfængeligheden til side og udfordrer egne grænser. Det øjeblik, hvor de skaber det mest intime og ærlige rum. Et sted, hvor kommunikation og selve det at lytte er afgørende.

Daniel Sommer har i årevis bevæget sig ubesværet på tværs af grænser og musikalske landskaber, hvor hans lydhøre empatiske stil kendetegner en musikalsk følsomhed og en stærk personlighed, der har bragt ham langt.

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 9.-15. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.

Se programmet for Musikhuset Swinger her