Spring til hovedindhold
Musikhuset
Plakat for Phillip Devantier

Phillip Devantier

Pris

315 kr.

Varighed

Ca. 1t 15m

Genre

#comedy

Sal

Lille sal

Arrangør

Musikhuset Aarhus

Phillip Devantier
Køb billet

Stand-up om alt det, vi ikke kan styre

Hvordan får man styr på et liv, der ikke helt vil styres? Det spørgsmål stiller Phillip Devantiers i sit nye comedy show Dagdrømmer - et personligt og fantasifuldt one-man show, hvor hverdagskaos og vilde tankespring går hånd i hånd.

Med en frisk ADHD-diagnose, en baby på armen og et hus, han stadig ikke helt forstår, at han er gammel nok til at eje, forsøger Phillip at få voksenlivet til at give bare nogenlunde mening. Imens stikker hjernen konstant af på nye dagdrømme-eventyr, og netop de skæve, genkendelige og ofte absurde afstikkere folder han ud på scenen med sin varme, skarpe og sprudlende stil.

Dagdrømmer er en blanding af ærlige observationer og skarpe jokes om at være far, voksen og samtidig totalt forført af sine egne fantasier. Det er et show for alle, der nogensinde har mistet fokus og i stedet fundet en fortælling. Som Phillip selv siger:

“Hvis du allerede har læst den her tekst forfra et par gange for at holde tråden: Velkommen til min verden.”

En komiker med tempo, nærvær og genkendelighed

Gennem mere end ti år har Phillip Devantier markeret sig som en af Danmarks mest relaterbare og energiske stand-up komikere. Det store gennembrud kom i 2018 med sejren ved DM i stand-up, og siden har han optrådt på blandt andet Grin til Gavn, Tinderbox og på scenen her i Musikhuset. 

Hans tidligere one-man shows En Rigtig Mand og Grinebidder understreger hans særlige evne til at kombinere højt tempo med jordnær humor. Med Dagdrømmer tager han endnu et skridt ind i det personlige og inviterer publikum helt ind i både rodet, fantasien og de uundgåelige sidespor, som livet - og hjernen - konstant byder på.

Glæd dig til en aften, hvor dagdrømmene og grinene får frit løb.